Tandlægens arbejde er vigtigt for din sundhed
Tandlægen spiller en central rolle for dit generelle helbred. Sund mundhygiejne handler ikke kun om tænder og tandkød.
Forskning viser, at en dårlig mundsundhed hænger sammen med en række af de mest udbredte sygdomme i kroppen. Heriblandt hjerte-kar-sygdomme, diabetes og luftvejsinfektioner.
Årsagen til sammenhængen er, at bakterier og betændelse i munden ikke nødvendigvis bliver, hvor de opstår. Ved ubehandlet tandkødsbetændelse kan bakterier sprede sig via blodbanen til andre dele af kroppen, hvor de kan bidrage til betændelsestilstande andre steder. Derfor er regelmæssige tandlægebesøg ikke kun med til at holde dine tænder pæne. De er en del af den forebyggende indsats for hele din krops sundhed.
Vi forklarer her, hvad en tandlæge laver, hvilke sygdomme der er forbundet med din tandsundhed, og hvorfor tandlægen er en vigtig samarbejdspartner for din sundhed.
Hvad er en tandlæge?
Uddannelsen til tandlæge hedder i fagsprog “odontologi” og er en 3-årig professionsuddannelse. På uddannelsen lærer de studerende om tænder, munden, dertilhørende sygdomme samt diagnostik og behandling af disse sygdomme.
En tandlæge er en fagliguddannet person, der behandler og plejer tænder. Til faget hører sig også forebyggelse og behandling af sygdomme i tænderne, som caries, paradentose, rodbehandlinger og fremstilling af tandproteser. En tandlæges arbejde består i at forebygge sygdomme i kæber, mundhule og tænder.
Du er nok bedst bekendt med at få foretaget en tandrensning eller fyldning af et hul hos din tandlæge, men faktisk kan din tandlæge også diagnosticere og behandle sygdomme i mundhulen, kæberne, kæbeled og spytkirtler.
Sygdomme der har sammenhæng med din tandsundhed
Flere store studier har undersøgt sammenhængen mellem mundsundhed og resten af kroppen.
Det er vigtigt at understrege, at der i de fleste tilfælde er tale om en påvist sammenhæng. Ikke nødvendigvis et bevist årsag-virkning-forhold. Men jo flere studier der laves, desto tydeligere bliver det, at din mundsundhed ikke kan adskilles fra resten af din krops sundhed.
Her er nogle af de sygdomme, hvor forskningen har fundet en tydelig sammenhæng med særligt tandkødsbetændelse (parodontitis):
Hjerte-kar-sygdomme:
Bakterier fra betændt tandkød kan via blodbanen nå frem til hjertet og bidrage til betændelse i blodkar og hjerteklapper.
Internationale sundhedsorganisationer, heriblandt World Heart Federation, peger på solid dokumentation for, at svær parodontitis øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Diabetes:
Sammenhængen mellem tandkødsbetændelse og type 2-diabetes går begge veje: Diabetes øger risikoen for parodontitis, og omvendt kan ubehandlet parodontitis gøre det sværere at holde blodsukkeret stabilt. Derfor er tandlægebesøg ekstra vigtige, hvis du har diabetes.
Luftvejsinfektioner og lungebetændelse:
Bakterier fra munden kan indåndes ned i lungerne og bidrage til luftvejsinfektioner. Det gælder særligt for ældre eller svækkede personer, hvor god mundhygiejne kan være med til at forebygge alvorlig lungebetændelse.
Graviditetskomplikationer:
Gravide oplever ofte øget følsomhed i tandkødet på grund af hormonelle ændringer. Ubehandlet tandkødsbetændelse under graviditeten er blevet forbundet med øget risiko for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Derfor anbefales et tandeftersyn tidligt i graviditeten.
Led- og knoglesygdomme:
Der er observeret sammenhænge mellem parodontitis og både leddegigt og knogleskørhed (osteoporose). Begge tilstande involverer nedbrydning af knoglevæv, hvilket kan være en del af forklaringen.
Demens:
Nyere befolkningsundersøgelser har også fundet et sammenfald mellem parodontitis og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
Hvorfor er det vigtigt, at gå til tandlægen?
Nogle vil kunne argumentere for, at det ikke er nødvendigt at gå til tandlæge, hvis man ikke mærker smerter. Men som beskrevet ovenfor handler et tandlægebesøg om meget mere end at undgå huller.
Når du kommer til tandlægen, hjælper vi dig ikke kun med at ordne dine tænder, når skaden er sket. Vi hjælper også med at forebygge skader og sygdom i dine tænder, din mundhule og dit tandkød. Dermed holder vi også øje med tegn, der kan påvirke resten af din krop.
Sundhedsstyrelsen har indført nationale kliniske retningslinjer i form af en rød-gul-grøn ordning, som afgør, hvor tit du bør komme til tandlæge:
- Grøn betyder lav risiko for sygdom i tænder og tandkød. Her er intervallet mellem undersøgelser typisk længere.
- Gul betyder moderat risiko, hvor tandlægen vil anbefale tættere opfølgning og målrettede råd om hjemmepleje.
- Rød betyder høj risiko for f.eks. caries eller parodontitis, og her vil du typisk blive indkaldt oftere og tilbudt en mere intensiv forebyggende indsats.
Vurderingen foretages af tandplejer og tandlæge, der sammen vurderer eksempelvis caries og tandkødsbetændelse, samt hvor godt du selv formår at holde risikofaktorer nede med tandbørstning og tandtråd.
Tandlægen vurderer ikke kun tænder og tandkød
Det er vigtigt at huske på, at din tandlæge ikke kun kigger på dine tænder og tandkød. Selvom det oftest er det, din tandlæge kommenterer på, er din tandlæge også trænet til at gennemgå:
- Ansigt, nakke og læber
- Hals og kæber
- Tunge
- Mundhulen – både den øvre og den nedre del
Ved at gennemgå alle disse områder kan din tandlæge være med til at identificere sygdomme, som du eller din læge, sandsynligvis ikke ville have lagt mærke til før meget langt henne i sygdomsforløbet.
Kræft i munden begynder ofte som små pletter, der kan være både røde og hvide, og som kan udvikle sig til sår, der ikke heler. Risikoen øges særligt ved rygning, stort alkoholforbrug og visse virusinfektioner (HPV). Men det kan også opstå uden kendte risikofaktorer.
Netop derfor er de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen vigtige, da forandringerne kan være svære at opdage selv.
Din tandlæge er trænet til at identificere tidlige tegn på kræft i mundhulen og kan hurtigt og effektivt henvise dig videre til sygehuset, hvis der findes tegn på noget unormalt.
Sådan passer du selv på din mundsundhed mellem besøgene
Tandlægebesøget er kun en del af billedet. Det, du selv kan gøre derhjemme, har stor betydning for både din mund og dit generelle helbred:
- Børst tænder to gange dagligt med fluortandpasta
- Brug tandtråd eller interdentalbørster dagligt for at fjerne bakterier mellem tænderne
- Begræns sukkerholdige fødevarer og drikkevarer
- Undgå tobak, som markant øger risikoen for både parodontitis og mundhulekræft
- Kontakt din tandlæge, hvis du oplever blødende tandkød, følsomhed eller sår, der ikke heler
Hos GladTand hjælper vi dig med at holde både din mund og dit generelle helbred i god form.
Bestil en tid hos os, så vi sammen kan holde øje med din tand- og mundsundhed.
