Paradentose er en særdeles udbredt sygdom
Paradentose (parodontose) er en særdeles udbredt sygdom, som især rammer mange over 40 år. Ved paradentose “overreagerer” kroppens immunsystem og angriber dels det væv, som fæstner tandrødderne til knoglen, dels selv knoglen. Tandkødslommerne bliver dybere, tandhalsene kan blive længere, og med tiden kan tænderne løsne sig, flytte på sig eller falde helt ud.
Paradentose findes i mange stadier og former. Særligt aggressive former for paradentose kan udvikle sig hurtigt, mens de mest almindelige former typisk udvikler sig langsommere over mange år. Parandentose begynder ofte at vise sig fra 40 års alderen.
Vi prioriterer forebyggende behandling
På klinikken prioriterer vi paradentosebehandling højt.
Ofte er det klinikkens tandplejere, som varetager denne opgave. Tandplejerne er meget engagerede i behandling af paradentose, og under tandplejeres uddannelse prioriteres paradentosebehandling også højt.
Paradentose er en folkesygdom, der påvirker mange mennesker. Denne tilstand, også kendt som parodontose eller de løse tænders sygdom, udvikler sig normalt langsomt og viser sjældent symptomer. Desværre kan mange mennesker, efter en årelang kamp, stadig ende med at miste deres tænder på grund af sygdommen.
Parodontose er en betændelsestilstand i knoglen omkring tandroden. Denne betændelse fører gradvist til tab af knoglevæv, og når processen er fremskreden, kan tænderne føles løse.
Har man tandkødslommer på 4 mm, taler man om begyndende paradentose ‒ klinisk paradentose starter fra 5 mm og op. Tandlægen eller tandplejeren måler tandkødslommerne med en slags lineal (en såkaldt “pochemåler”).
Via røntgenoptagelser kan tandlægen desuden se, om der er mistet knogle som følge af paradentosen.
Paradentose opstår, når tandens støttevæv, herunder knoglen omkring tandroden, bliver betændt på lang sigt. Denne betændelse begynder altid i tandkødet (kendt som tandkødsbetændelse eller gingivitis) og spreder sig dernæst til det omgivende væv.
Såvel tandkødsbetændelse som paradentose skyldes kroppens reaktion på bakterier, der findes i madrester, der er blevet efterladt på tænderne.
Paradentose starter normalt som tandkødsbetændelse og udvikler sig efterhånden til egentlig paradentose. Har man blødende/rødt/ømt/hævet tandkød ved tandbørstning, bør man derfor gå til tandlæge. Paradentose kan dog sagtens være til stede, selv om man ikke oplever disse symptomer til hverdag. I nogle tilfælde er symptomerne ikke særligt udtalte eller helt fraværende ved tandbørstning.
Det er derfor vigtigt, at alle mennesker går regelmæssigt til tandlæge, så paradentose kan opdages og behandles på et så tidligt stadie som muligt.
Forebyggelse af videreudvikling af paradentose omfatter korrekt tandbørstning, brug af tandtråd eller mellemrumsbørster samt hyppige besøg hos din tandlæge eller tandplejer. Typisk vil det være nødvendigt at besøge behandleren fire gange om året. Her fjernes belægninger og tandsten, og der foretages bl.a. dybdegående tandrensninger (tandrodsrensninger). Desuden instrueres i særlig mundhygiejne, så paradentosen så vidt muligt kan holdes i skak ‒ eller så tilstanden endda bedres.
Prisen på en paradentosebehandling er delt op i to dele, som begge er fastsat af den offentlige sygesikring.
Den ene del er en grundydelse for selve paradentosebehandlingen og kan være en af to ydelser ‒ “almen parodontal behandling” eller “udvidet parodontal behandling”.
Den anden del er ydelsen for tandrodsrensningen, som tages for hver tand, hvor der er lommer på 5 mm eller derover.
Derfor kan prisen på en paradentosebehandling variere meget og afhænge af, hvor mange tænder der er aktiv paradentose på. Sygeforsikringen “danmark” dækker næsten 50 pct. af regningen på paradentosebehandlingen i alle tre grupper.
Ud over almindelige behandlinger af paradentose kan visse følger af paradentose behandles kirurgisk. Via en paradentoseoperation er det muligt at fjerne bakteriebelægninger, tandsten og betændelsesvæv, som er dækket af tandkød, og derfor ikke ellers er tilstrækkeligt tilgængeligt.
Er der tale om meget løse tænder eller tænder, som decideret mangler, kan behandling med implantater og broer være en mulighed for igen at kunne tygge samt skabe et fuldt og harmonisk tandsæt.
Kan jeg selv gøre noget for at forebygge paradentose ?
En række forskellige faktorer medvirker til at øge risikoen for at udvikle paradentose. Nogle har man selv stor indflydelse på ‒ andre har man ikke. Nogle mennesker lider f.eks. af en sjælden arvelig disposition for at udvikle en særligt aggressiv form for paradentose. Denne disposition kan man naturligvis ikke fjerne ved f.eks. at holde tænderne rene og huske sine tandlægebesøg.
På samme måde er alderen en risikofaktor. Man kan godt få paradentose som ung, men når man når 30-40 års alderen, er risikoen større ‒ og den stiger senere hen i livet. Den risikofaktor kan det også være svært at ændre ved.
Diabetes (særligt hvis den er ukontrolleret) øger risikoen for paradentose. Diabetes kan svække immunforsvaret og gøre, at helingsprocesser trækker længere ud. Har man diabetes, er det vigtigt, at denne kontrolleres/holdes i skak.
Er man uheldig, eller bare blevet ældre, kan man risikere at udvikle paradentose, selv om man gør meget rigtigt. Men i de fleste tilfælde kan man selv gøre en betydelig forskel. Forsøger man selv at påvirke de faktorer, som man kan, vil man typisk øge sandsynligheden for at undgå paradentose eller for, at paradentosen forløber med mildere symptomer. Det gælder også, selv om man er over 30, 40 eller 50 år.
Her er seks gode råd om nogle af de vigtigste ting, du selv kan gøre, hvis du vil mindske risikoen for at udvikle paradentose ‒ eller ønsker at bremse dens videre forløb:
Seks gode råd om forebyggelse af paradentose
Børst tænder to gange om dagen samt brug tandtråd og andre hjælpemidler
Ved at fjerne bakterier i munden nedbringes risikoen for udvikling af tandkødsbetændelse, som er en slags forstadie til egentlig paradentose. Tandkødsbetændelse kan også være tegn på eksisterende paradentose. Tal med din tandlæge eller din tandplejer om, hvordan du bedst kan renholde tænderne optimalt ‒ på den måde kan du reducere risikoen for løse tænder eller at miste tænder senere hen i livet. Det er ikke altid helt så nemt, som mange tror at renholde tandsættet optimalt ‒ derfor er det en rigtig god idé at tage imod råd fra en professionel.Måske skal du bruge en mellemrumstandbørste eller andet “specialudstyr” for at holde dine tænder rene bedst muligt. Tal med din tandlæge eller tandplejer om, hvilke redskaber der er bedst egnede for at renholde dine tænder. Ud over paradentose forebygger du naturligvis samtidig caries (huller i tænderne).
Besøg din tandlæge eller tandplejer efter det interval, tandlægen eller tandplejeren anbefaler
Nogle behøver kun at gå en gang om året ‒ andre bør gå til tandlæge/tandplejer hver tredje eller fjerde måned. Undgår man de regelmæssige tandlægebesøg, kan det medføre, at en eventuel betændelsestilstand i munden får lov at udvikle sig ‒ og dermed øges risikoen for paradentose.En tandplejer er uddannet netop til at hjælpe aktivt med at forebygge, at tilstande som paradentose udvikler sig. Er du ikke inde i en fast rytme med tandlægebesøg i forvejen, er det en god idé at vælge at gøre det til en ny vane.
Besøg tandlægen hvis du har tandkødsbetændelse
Tandkødsbetændelse (rødt, ømt, hævet, evt. blødende tandkød) kan være tegn på begyndende paradentose. Det kan derfor være en god idé at opsøge en tandlæge eller tandplejer.
Undgå rygning.
Det er videnskabeligt dokumenteret, at rygning øger sandsynligheden for udvikling af paradentose. Har man allerede paradentose, vil det være klogt at holde op med at ryge. Har man ikke udviklet paradentose, kan man forebygge ved at holde op med at ryge.
Minimer stress
Stress påvirker immunforsvaret og dermed helbredstilstanden. En betændelsestilstand i munden opstår lettere og får lettere spillerum for videreudvikling, hvis du er stresset i længere tid.
D-vitamin?
Det er ikke endeligt bevist, at D-vitaminmangel øger risikoen for udvikling af paradentose. Dog peger flere store befolkningsundersøgelser i retning af, at der findes en vis sammenhæng imellem høje paradentose-niveauer og lave D-vitamin-niveauer. Det er formentlig primært D-vitaminets anti-inflammatoriske virkning, som har effekt. Man ved også, at D-vitamin generelt er med til at regulere immunforsvaret, og at paradentose netop hænger tæt sammen med en betændelsesreaktion, som reguleres af immunforsvaret.
Andre undersøgelser viser desuden, at D-vitaminmangel er særdeles udbredt i Danmark ‒ ikke kun blandt ældre. Det er nærmest det mest almindelige, at man lider af let eller moderat D-vitaminmangel i Danmark. D-vitamin kan realistisk set kun fås i tilstrækkelig mængde via udendørs sollys på huden, store mængder fisk dagligt eller vitaminpiller med D-vitamin. D-vitamin findes også naturligt i f.eks. mælk, men det er kun i meget, meget små mængder, så det er ikke praktisk muligt at få det i tilstrækkelig mængde via den vej.
Har man D-vitaminmangel, er der desuden mange andre sidegevinster ved at tage en vitaminpille i form af eksempelvis et bedre immunforsvar generelt og nedsat risiko for osteoporose (knogleskørhed).