Gode råd om tandpleje og tandbørstning
En sund mund starter med god tandpleje. Korrekt tandbørstning og gode vaner kan forebygge huller, tandkødsproblemer og misfarvninger, så du bevarer et flot og stærkt smil hele livet.
På denne side finder du vores bedste råd til daglig tandpleje. Fra valg af tandpasta og tandbørste til de bedste teknikker for en effektiv rengøring. Små justeringer i din daglige rutine kan gøre en stor forskel for din munds sundhed!
Er du i tvivl om, hvorvidt du har god mundhygiejne, så spørg din tandplejer til råds. Din tandplejer kan hjælpe med at instruere dig i brugen af tandbørste og tandtråd, så du plejer dine tænder og mund på bedst mulig måde.
Se også vores gode råd til tandpleje for børn.
Med den rette tandpleje kan du holde dine tænder rene og sunde i længere tid. Børst allerhelst tænderne før morgenmaden og om aftenen, før du går i seng.
Hvor ofte bør jeg gå til tandlæge?
Hvor ofte du bør gå til tandeftersyn, afhænger af din mundsundhed og din individuelle risiko for at udvikle sygdomme i tænder og tandkød. For nogle er et årligt eftersyn tilstrækkeligt, mens andre har behov for at blive set oftere. Derfor er det vigtigt, at din tandlæge eller tandplejer foretager en individuel vurdering af, hvor hyppigt du bør komme til kontrol.
Regelmæssige tandeftersyn gør det muligt at opdage og behandle problemer på et tidligt tidspunkt. Det kan være med til at forebygge eller begrænse udviklingen af sygdomme og andre uønskede tilstande, før de bliver mere omfattende og kostbare at behandle.
Ved de løbende eftersyn kan tandlægen eller tandplejeren blandt andet fjerne tandsten og belægninger, som ellers kan føre til tandkødsbetændelse og paradentose. Samtidig hjælper tandrensning og pudsning med at holde tænderne rene og pæne. Du får også rådgivning om, hvordan du bedst passer dine tænder derhjemme og forebygger fremtidige problemer.
Tidligere anbefalede man ofte, at alle patienter gik til tandeftersyn hver 6.-7. måned. I dag tilpasses intervallet den enkelte patient. Når tandlægen anbefaler, hvornår du bør komme igen, sker det på baggrund af en vurdering af din nuværende mundsundhed, eventuelle tidligere sygdomme samt risikoen for at udvikle nye problemer.
Hvis du har en aktiv sygdom i munden, kan det være nødvendigt med hyppigere kontroller for at holde sygdommen under kontrol og sikre, at tænder og tandkød forbliver sunde. Det samme kan gøre sig gældende, hvis du har fået foretaget større behandlinger eller indgreb, eksempelvis en bro eller fjernelse af visdomstænder.
Der findes derfor ikke én fast regel for, hvor ofte man bør gå til tandeftersyn. Den rette frekvens afhænger af den enkelte patient, og din tandlæge eller tandplejer vil altid anbefale det interval, der passer bedst til netop dig.
Hvornår bør du børste dine tænder?
Det anbefales generelt, at man børster tænder 2 gange om dagen. Det vigtigste tidspunkt er om aftenen inden sengetid. Når man sover, produceres der mindre spyt. Det giver bakterierne gode muligheder for at danne syre, hvis der er madrester til stede. Derfor skal tænderne være rene, inden man sover.
Om morgenen kan der stadig være plak på tænderne, selv om man har børstet tænder aftenen før. Derfor er det vigtigt, man børste tænderne igen.
Det bedste tidspunkt at børste tænder om morgenen er, efter man har spist morgenmad. Gerne 20-30 minutter efter, hvis morgenmaden har været syreholdig. Ved at børste efter morgenmaden, fjernes madresterne og tænderne holdes rene op af dagen.
Tip: Lad være med at skylde munden med vand efter tandbørstning. Spyt kun overskydende tandpasta ud. Ellers begrænser man flouridens effekt.
Om aftenen er det en god idé at bruge tandtråd inden tandbørstning, da fluoriden derved bedre kan nå ind mellem tænderne.
10 gode råd til effektiv tandbørstning
1. Anvend en blød tandbørste og en tandpasta der indeholder flour.
2. Børst med små runde bevægelser. Ikke kraftigt fra side til side. Dette kan skubbe tandkødet tilbage og give blottede tandhalse.
3. Brug tandbørsten til at børste tungen ren. Her kan der nemlig også sidde bakterier og belægninger, der kan give dårlig ånde og påvirke mundhygiejnen.
4. Undlad at børste tænder umiddelbart efter, at du har spist frugt, drukket juice eller f.eks. kastet op. Man risikerer at syren vil blive børstet ind i tænderne.
5. Hvis man har indtaget noget syreholdigt, kan man evt. skylle munden grundigt med vand, før man børster.
6. En elektrisk tandbørste gør det muligt at børste dine tænder hurtigere og bedre, hvis den bruges korrekt. De fjerner generelt mere plak og giver mere ensartet tandbørstning.
7. Hvis du har tendens til blister, kan det være godt at bruge Zendium tandpasta, fordi der ikke er skummemiddel i (natrium-lauryl-sulfat).
8. Hvis tænderne sidder tæt, kan det være godt at supplere tandbørstningen med tandtråd. Spørg din tandlæge eller tandplejer til råds.
9. Hvis tandkødet har trukket sig tilbage fra tanden, så der skabes et lille lufthul mellem tænderne, hvor tandkødet oprindeligt har været, kan man anvende en mellemrumsbørste.
10. Mundskyllevæsker kan bruges som supplement, men kan generelt ikke anbefales, som en erstatning for tandbørstning.
Tandtråd er vigtig for din mundhygiejne
Tandtråd er en essentiel del af den daglige mundhygiejne. Dette skyldes, at tandtråd kan fjerne plak og madrester mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke når.
Sådan bruger du tandtråd
For at bruge tandtråd korrekt tager du omkring 40–50 cm tandtråd og vikler enderne om fingrene, så du har kontrol over tråden.
Før tråden forsigtigt ind mellem tænderne, og bevæg den op og ned langs tandfladerne samt under tandkødsranden.
Undgå at skubbe tandtråden hårdt ned i tandkødet – det kan give små sår eller irritation.
Hvornår er det bedst at bruge tandtråd?
Det anbefales at bruge tandtråd før du børster tænder, da tandtråden fjerner plak og madrester, så fluor fra tandpastaen kan nå hele tandfladen og styrke tænderne bedst muligt. Tandtråd bør bruges mindst én gang dagligt, gerne om aftenen før sengetid, for at forebygge karies, tandkødsbetændelse og dårlig ånde.
Hvis du har svært ved at bruge almindelig tandtråd, kan alternativer som tandstikkere, floss-pinde eller små mellemrumsbørster være lettere at anvende, især i tætsiddende områder. Floss-pinde er særligt gode til at få renset mellem visdomstænderne og de bagerste tænder i munden.
Sundhedstyrelsens rød-gul-grøn ordning
Idéen med Sundhedsstyrelsens rød-gul-grøn-ordning er, at fordele støtten fra det offentlige på en måde, så man tilgodeser patienterne i hver sit farvespor.
Uanset, hvilken patientgruppe du hører til, kan du få tilskud. Hvor meget, og hvor ofte du kan få tilskud afhænger af, hvilket farvespor, du er i.
Oversigt over betydning af farvespor:
Grøn:
Du har ingen aktiv sygdom. Dine risikofaktorer er under kontrol. Det anbefales, at du kommer til undersøgelse hver 12-24 måned. Èn gang om året kan du få tilskud til en statusundersøgelse og en tandrensning. Ønsker du at få renset dine tænder oftere, kan du sagtens det, men der vil ikke være tilskud mere end én gang om året.
Gul:
Du har aktiv sygdom, men dine risikofaktorer kan ændres ved at gøre en indsats. Hvis du er i den gule patientgruppe, er det fordi tandlægen har vurderet, at du i samarbejde med ham eller hende kan behandle og ændre den nuværende tilstand i din mund.
Er du i den gule kategori, vil du blive indkaldt flere gange om året, ligesom du kan få tilskud til mere end én tandrensning om året.
Rød:
Du har aktiv sygdom, men dine risikofaktorer kan vanskeligt ændres. Aktiv sygdom betyder sygdom i tænder, mundhule eller tandkød, som kan være svære selv at ændre eksempelvis på grund af medicin, der påvirker mundhulen negativt.
Er du i den røde patientgruppe, vil du blive kaldt oftere ind. Du kan få tilskud til forebyggelse, behandling og kontrol oftere end den gule patient.
Har du problemer med dårlig ånde?
Selv om næsten alle mennesker oplever at have dårlig ånde en gang imellem, er det lidt af et tabu. Det opleves ofte generende og pinligt, at man lugter dårligt ud af munden. For nogle er det endda pinligt at tale om det. Det kan være en udfordring i forhold til at få gjort noget ved det.
Dårlig ånde kan skyldes mange forskellige ting. Heldigvis kan man selv gøre noget ved problemet.
Ofte fortæller lugtens karakter noget om, hvad der er årsag til den:
- “Almindelig dårlig ånde” kender stort set alle mennesker. Den forsvinder som regel, når man børster tænderne og tungen. Særligt kan brug af tandtråd i mange tilfælde gøre en stor forskel. Mange er ikke opmærksomme på, at en tandbørste slet ikke rengør alle tandens flader. Dårlig ånde kan dog også skyldes parodontose eller plaque i tandkødslommer omkring f.eks. delvist frembrudte visdomstænder (som kan være svære at renholde).
- Hvis det lugter “råddent”, kan det skyldes en betændelsestilstand f.eks. fra kæbehulerne.
- Hvis det lugter af “acetone/syre”, kan lugten komme fra maven. Dette kan opleves hos mennesker, når de ikke har fået nok at spise i længere tid. Eller hvis man har kastet op eller eksempelvis har problemer med mavens lukkemuskel (“refluks”).
- SB12 er et mundskyllemiddel, der ofte kan have en rigtigt god effekt på selve lugten. Det er dog stadig vigtigt at børste tænder og bruge tandtråd dagligt. SB12 binder de svovlgasser, som bakterierne efterlader i munden. Der er desuden en lille smule flour i SB12. Det er derfor bedst at benytte det efter tandbørstning.
- Listerine indeholder olier, som har en vis effekt i forhold til at reducere bakterier og tandkødsbetændelse. Listerine kan benyttes som supplement til tandbørste og tandtråd.
Det er altid en god idé at tale med sin læge eller tandlæge om det, hvis man har en kronisk dårlig lugt ud af munden. De kan både rådgive og vurdere det kan være et symptom på en tilstand, som kræver behandling.
Hvis dit tandkød bløder, er det et typisk tegn på tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse kan føre til parodontose, såfremt det ikke behandles i tide. Det ser tandlæger og tandplejere desværre ganske ofte.
Hvis dit tandkød bløder:
- Fortsæt selv med at børste pågældende område regelmæssigt til trods for, at det bløder, når der børstes.
- Besøg desuden din tandlæge eller tandplejer, hvis blødningen ikke går væk efter et stykke tid.
- Tal med din tandlæge eller tandplejer om, at dit tandkød bløder.
Længerevarende tandkødsbetændelse kan i nogle tilfælde udvikle sig til paradentose. Paradentose er en sygdomstilstand, hvor væv og knoglen omkring tandrødderne opløses som en reaktion på den kroniske betændelse.
Paradentose manifesterer sig ved, at tandkødslommerne omkring tanden bliver dybere, og tandlægen kan desuden se knoglesvind på røntgenbilleder.
I de berørte lommer kan der sætte sig tandsten og bakteriebelægninger, hvilket yderligere kan forværre betændelsestilstanden.
En af følgerne ved paradentose er, at tænderne efterhånden kan løsne sig i munden, fordi knoglefæstet er betydeligt mindsket. I fremskredne tilfælde kan man risikere at miste tanden.
Ofte kan man ikke selv mærke, at man har begyndende (eller endda til tider fremskreden) paradentose. Derfor er det afgørende, at man regelmæssigt kontrolleres for dette hos tandlægen/tandplejeren.
Paradentose behandles primært ved hyppig fjernelse af tandsten og belægninger i de dybe tandkødslommer, som er ramt af paradentosen, typisk hver 3. måned.
Forebyggelse
- Hvis tandkødet bløder over længere tid, bør man opsøge en tandlæge.
- Hvis man har en god mundhygiejne og går regelmæssigt til tandlæge, nedbringer man risikoen for at udvikle paradentose.
- Man ved dog i dag, at nogle er særligt disponeret for paradentose, og hos denne gruppe kan det desværre udvikles alligevel.
Kan bl.a. være et tegn på blottede tandhalse, eller at fyldninger skal skiftes eller tilpasses.
Tandpasta med øget flourkoncentration (f.eks. Sensodyne, Zendium sensitive) kan i nogle tilfælde afhjælpe problemet noget, hvis det skyldes en følsom tandhals.
Isninger/følsomhed i tænderne kan nogle gange også skyldes, at man bider tænderne hårdt sammen i løbet af dagen eller om natten (tænderskæren). Tænderskæren kan ud over isninger give en række gener f.eks. kæbesmerter, træthed og hovedpine (særligt om morgenen), migræne og tandslid. Hvis du selv har mistanke om eller ved, at du skærer tænder, så tal med din tandlæge om det.
Tandlægen kan bl.a. undersøge det ved at se efter et karakteristisk slid på dine tænder. Hos nogle er tænderne ligefrem slidt meget synligt ned.
