Tandlægens arbejde er vigtigt for din sundhed
Tandlægen spiller en central rolle for dit generelle helbred. Sund mundhygiejne handler ikke kun om tænder og tandkød. En sund mund påvirker hele kroppen.
Regelmæssige tandlægebesøg kan hjælpe med at forebygge infektioner, sygdomme og komplikationer, der kan sprede sig til andre organer. Derfor er tandlægen en vigtig samarbejdspartner i arbejdet med at opretholde både mundens og kroppens sundhed.
Vi forklarer her, hvad en tandlæge laver, og hvorfor de er vigtige for din sundhed.
Hvad er en tandlæge?
Uddannelsen til tandlæge hedder i fagsprog “odontologi” og er en 3-årig professionsuddannelse. På uddannelsen lærer de studerende om tænder, munden, dertilhørende sygdomme samt diagnostik og behandling af disse sygdomme.
En tandlæge er en fagliguddannet person, der behandler og plejer tænder. Til faget hører sig også forebyggelse og behandling af sygdomme i tænderne, som caries, paradentose, rodbehandlinger og fremstilling af tandproteser. En tandlæges arbejde består i at forebygge sygdomme i kæber, mundhule og tænder.
Du er nok bedst bekendt med at få foretaget en tandrensning eller fyldning af et hul hos din tandlæge, men faktisk kan din tandlæge også diagnosticere og behandle sygdomme i mundhulen, kæberne, kæbeled og spytkirtler.
Hvor ofte skal jeg gå til tandlæge?
Før i tiden sagde tandlægerne, at alle patienter burde få foretaget en tandundersøgelse hver 6.-7. måned. Nu er den anbefaling imidlertid blevet lavet om til at afhænge af den enkelte patient, og dennes tilstand i munden.
Når din tandlæge anbefaler, hvornår du bør komme igen, er det baseret på om du har nogle aktive sygdomme i munden, om du tidligere har haft nogle sygdomme i munden, eller om han eller hun mener, at du er i risiko for at udvikle sygdomme.
Hvis du har en aktiv sygdom i munden, har du brug for at blive tilset af en tandlæge med korte intervaller, så sygdommen kan holdes nede og dine tænder og tandkød kan holde sig flotte og rene.
Har du fået foretaget et indgreb i munden, såsom en bro eller fjernelse af visdomstænder, kan du også have brug for at blive tilset oftere end med 6-7 måneders mellemrum.
Det er altså meget individuelt, hvor ofte din tandlæge vil anbefale dig at du kommer i klinikken til et tandeftersyn.
Hvorfor er det vigtigt, at gå til tandlægen?
De tandlægeskrække vil kunne argumentere for, at det ikke er nødvendigt at gå til tandlæge. Men sådan forholder det sig dog ikke.
Når du kommer til tandlægen, hjælper vi dig ikke kun med at ordne dine tænder, når skaden er sket. Vi hjælper også med at forebygge skader og sygdom i dine tænder, din mundhule og dit tandkød.
Ved at forebygge problemer, opnår du en bedre tandhygiejne og imødekommer de sygdomme, der kan forårsage, at det kommer til at gøre ondt.
Sundhedsstyrelsen har indført nationale kliniske retningslinjer, som består af en rød-gul-grøn ordning. Ifølge retningslinjerne foretager din tandlæge en risikovurdering og placerer dig i enten den grønne, gule eller røde kategori. Hvilken kategori du er i, afhænger af tandlægens vurdering.
Vurderingen foretages af tandplejer og tandlæge, der sammen vurderer eksempelvis caries og sygdomme i munden som tandkødsbetændelse. Ligesom der vurderes, i hvor høj grad du selv kan ændre risikofaktorer ved hjælp af tandbørstning og brug af tandtråd.
Vi kender allesammen den lille knude i maven, som det kan give, når vi får en indkaldelse fra tandlægen. Dog er det enormt vigtigt, at du alligevel kommer afsted og får tjekket dine tænder. Det kan nemlig have flere fordele, end blot at holde dine tænder pæne og hvide.
Hvis du nogensinde har prøvet at have tandpine, ved du at det er mere hæmmende end det umiddelbart lyder til. Der er nemlig mange, bittesmå nerver i dine tænder, som er forbundet med resten af dit ansigt. Derfor kan tandpine forskanse sig i både dine kæber og resten af dit ansigt. Det kan give spændinger mange andre steder i kroppen.
Tandlægen vurderer ikke kun tænder og tandkød
Det er vigtigt at huske på, at din tandlæge ikke kun kigger på dine tænder og tandkød. Selvom det oftest er det, som din tandlæge kommenterer på, er din tandlæge også trænet til at gennemgå:
- Ansigt, nakke og læber
- Hals og kæber
- Tunge
- Mundhulen – både den øvre og den nedre
Ved at gennemgå alle disse, kan din tandlæge være med til at identificere sygdomme, som du – eller din læge – sandsynligvis ikke ville have lagt mærke til før meget langt henne i sygdomsforløbet – heriblandt kræft.
Cancer i munden begynder ofte som små pletter, der kan være både røde og hvide. Pletterne kan også udvikle sig til sår. Din tandlæge er trænet til at identificere kræft i mundhulen, og kan hurtigt og effektivt videresende dig til sygehuset, hvis han eller hun finder tegn på kræft.
Tandlægeskræk
Der er ikke ret mange, som forbinder det at gå til tandlæge med noget positivt. Langt de færreste synes, at det er rart at være til tandlæge – selv hvis de blot skal have udført en tandrensning. Ofte bunder ubehaget i tidligere dårlige oplevelser, som vender tilbage, så snart patienten sætter sig i tandlægestolen. De udskyder derfor deres tandlægebesøg, og det resulterer ofte i, at de skal have lavet mange flere ting, når de endelig går til tandlægen igen.
For nogle er tandlægeskræk en knugen i maven inden de skal i stolen, men for andre er det en decideret fobi, som medfører ekstremt ubehag og angstanfald.
Hvis du lider af tandlægeskræk, er det meget vigtigt, at du har et trygt forhold til din tandlæge. Det er helt okay at bede om at få en anden tandlæge, hvis du ikke føler dig tryg, ved den tandlæge du har nu.
Det er også vigtigt, at du får nogle gode oplevelser hos din tandlæge. Det kan din behandler kun hjælpe dig med, hvis du er åben om din frygt for at sætte dig i stolen. Langt de fleste tandlæger har forståelse for tandlægeskræk, og er villige til at booke en tid, hvor i bare snakker om, hvordan i kan gøre den forestående behandling mindst muligt ubehagelig.
Husk at tale med din tandlæge om din tandlægeskræk, så de kan hjælpe dig med at komme videre.
