En god oplevelse ved hvert tandlægebesøg
Sunde tænder og mund har stor betydning for vores helbred og trivsel. Derfor er det vigtigt, at du har en god tandlæge, som du er tilfreds med. Du ved sikkert allerede, at du bør gå til tandlægen jævnligt – men er du bange for at gå til tandlægen, bekymret for dine tænder eller behandlingens omfang eller pris, kan det være svært for mange at komme afsted.
Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige tandlæge, så du får forebyggende konsultationer og nødvendig behandling.
Hos Glad Tand er vores mål, at du skal få en god oplevelse ved hvert tandlægebesøg. Vi tager hensyn, og aftaler hvilke individuelle hensyn du har brug for ved første konsultation. Vi har topmoderne udstyr og udfører skånsom og effektiv bedøvelse.
Har du behov for akut tandlægehjælp, har vi også åbent om lørdagen for tilknyttede patienter. Vi kan ikke garantere en akut-tid, hvis du ikke er tilknyttet patient, men lover at gøre vores bedste for at finde en tid til dig.
Vi giver dig overblik over dine muligheder ved behandling og oplyser altid om behandlingens omfang og pris.
Hvordan vælger jeg den bedste tandlæge?
Vælg en tandlæge, du er tryg ved, og som har de faglige kvalifikationer i orden
1. Beliggenhed
Tandlægen skal ligge nogenlunde praktisk – dog kan det af og til betale sig at tage en smule længere for at besøge den tandlæge du er gladest for. Det vigtigste er at afstanden ikke skal være en hindring for at du kommer til tandeftersyn eller behandlinger. Du er ikke bundet til at vælge tandlæge efter det område, du bor i, men kan frit vælge tandlæge i hele Danmark.
2. Anbefalinger
Du kan altid tjekke tandlægens tilsynsrapport. Spørg også gerne venner og bekendte – eller se andre patienters anbefalinger online. Hos Glad Tand kan du se vores kunders anmeldelser nederst på siden.
3. Behandlinger og faglighed
Tjek hvilke behandlinger tandlægen giver – og om vedkommende er ekspert indenfor specifikke områder. Har du særlige tand- eller mundsygdomme, er det vigtigt at tandlægen kan behandle dem og rådgive dig. Hos Glad Tand har vi en række tandlæger med høje faglige kvalifikationer tilknyttet. Vi efteruddanner både tandlæger og tandplejere, så vi følger med den nyeste udvikling.
4. Mulighed for akuttider
Tandproblemer og akut tandpine kan opstå pludseligt – uheld kan resultere i en knækket tand, kroner kan knække og ubehandlede huller kan pludselig ramme en nerve. Er du tilknyttet patient, skal vi nok finde en akuttid til dig.
5. Kommunikation og priser
Din tandlæge bør have gennemskuelige priser og oplyse priser for behandlinger forhånd. Der kan dog altid opstå uforudsete problemer ved tandbehandling (ligesom ved alle andre helbredsmæssige behandlinger), som kan få indflydelse på prisen. Det bør tandlægen dog informere om umiddelbart efter problemet opstår.
Det er god tandlægeskik at informere om hvilke behandlinger, der anses for nødvendige, hvad behandlingen indebærer, om det er nødvendigt med flere besøg og hvad den endelig pris bør ligge på. Hos Glad Tand fortæller vi altid hvilke behandlinger, vi anser for nødvendige, hvad de indebærer og hvor meget de koster.
6. Tryghed
Du skal føle dig tryg ved din tandlæge, både før, under og efter behandling. Find en tandlæge, der forstår og tager hensyn til dine behov. Hos Glad Tand lytter vi til vores patienter og aftaler individuelle hensyn ved første konsultation.
Den bedste tandlæge til tandlægeskræk
Har du tandlægeskræk? Omkring 40% af Danmarks befolkning er ikke særlig begejstret for at skulle til tandlægen – lige fra de milde tilfælde, til dem der er så bange, at det er et decideret problem. Nogle bliver også så angste, at de reagerer helt fysisk med at svede eller føle sig dårlige.
Hos Glad Tand kommer vi dig i møde og arbejder med din tandlægeskræk, så du kan komme til tandlægen og få en positiv oplevelse. For mange bunder tandlægeskrækken i dårlige oplevelser i tandlægestolen. Derfor er en vigtig del af behandlingen at få en positiv og behagelig oplevelse. Hos Glad Tand er vi meget opmærksomme på tandlægeskræk og er vant til at tage hensyn til patienter med tandlægeskræk uanset graden af skræk.
Vi tager gerne behandlingen i mindre bidder og giver dig et overskueligt overblik over den nødvendige behandling, også hvis du ikke har været hos tandlægen længe.
Du kan ringe ind for en tidsbestilling, hvor du kan tale med os om din tandlægeskræk først. Så hjælper vores receptionist dig til at finde en passende tid, og sørger for at dine ønsker og behov kommer videre til tandlægen, der skal behandle dig. Vil du helst mødes af samme tandlæge eller tandplejer til hver konsultation, finder vi også en løsning på det.