Aktuelt

Kategori: Rådgivning

Ring og få en tid

Vi har åbent alle ugens syv dage

Har du akut smerter?

Ring og vi finder en akuttid til dig

Priser og finansiering

Beregn ca. pris samt se tilskud

Føl dig tryg og smertefri

Vores personale har fokus på dig

Ny tandlæge? Du kan frit skifte tandlæge i Danmark

Alle danskere kan frit vælge, hvilken tandlæge de ønsker at gå hos. Man er heller ikke bundet til en bestemt by eller landsdel, hvis man ønsker at skifte tandlæge. Har du brug for en tandlæge i København / Kbh / Frederiksberg, er du velkommen hos os.

Sådan foregår tandlægeskift
Hvis man ønsker at skifte fra en tandlæge til en anden, indhenter den ny tandlæge journal og røntgenbilleder fra din tidligere tandlæge. For at den nye tandlæge kan indhente journalmaterialet, skal patienten give sin tilladelse til det.

Hold fast i din tandlæge, når du er tilfreds
Du kan skifte tandlæge, som du vil ‒ det er din ret. Men har du først fundet en tandlæge, du er glad for, er det omvendt en god idé at vælge at holde fast. På den måde kan tandlægen lære dig godt at kende og omvendt.

Selv om en ny tandlæge får al journalmateriale og røntgenbilleder fra den gamle tandlæge, vil en tandlæge man har gået hos i nogle år kende dig og dine behov bedre, end en ny tandlæge typisk vil kunne. Som patient med tandlægeskræk er det særdeles vigtigt at komme ind i et stabilt forløb med en behandler, man har tillid til.

Tal med din tandlæge om, hvad du foretrækker
Er du ikke tilfreds med noget hos en tandlæge, er det som regel en god idé at forsøge at få en snak med tandlægen eller klinikken om det, i stedet for automatisk at skifte med det samme. Det er både i din interesse som patient og i behandlerens egen interesse.

Måske kan andre patienter endda også få glæde af det, som du fortæller din tandlæge. Men det forudsætter naturligvis, at du har tillid til din tandlæge, og at din tandlæge er villig til at lytte til, hvad du siger. Er han eller hun slet ikke lydhør, eller har du mistet tilliden fuldstændigt, er det oplagt at se sig om efter en anden tandlæge.

Du kan skifte internt, hvis du foretrækker det
Da vi behandler mange angste patienter, og det er særligt vigtigt for en angst patient at vælge den behandler, man har mest tillid til, har vi på vores klinik en aftale behandlerne imellem.

Enhver patient skal kunne skifte til en anden tandlæge på klinikken, hvis man af en eller anden grund ikke synes, at kemien passer optimalt med den første tandlæge eller tandplejer, man kommer ind til. Den tandlæge som passer supergodt til én patient, er ikke nødvendigvis en tandlæge, som også passer optimalt til en anden patient.